fredag den 21. februar 2014

Strandtur

På vores gåtur på stranden igår fik vi noget af en oplevelse. Der var (desværre) skyllet 6 marsvin og en masse havtasker op på stranden, så børnene gjorde store øjne ved synet af de fine dyr. Min søn er meget interesseret i at læse og se film om dyr, så det var rigtig spændende for ham, at komme så tæt på og studere de fine dyr, som han ellers kun har set i bøger og på tv. Jeg læste efterfølgende, at de store marsvin måske var kommet for langt ind, og de derfor var gået i noget net. Det skulle være årsagen til, at de var døde og skyllet op på land. Vi blev enige om, at det var ret spændende at finde så store dyr på stranden, men at det havde været bedre, hvis de stadigvæk havde svømmet ude i havet. 

                             

                             

                             

                             

                             

Ingen kommentarer:

Send en kommentar