lørdag den 22. september 2012

Besøg på bondegård


Vi tog en tur på bondegårdsbesøg i søndags, da landmænd landet over åbnede deres gårde for alle, der var interesserede. Sidste år var vi ude at se på køer, så i år gik turen til en gård med masser af grise, lige fra bitte små og nye til kæmpe store. Det var en rigtig god oplevelse, og trods regnvejret var vi der i et par timer og spiste vores medbragte madpakker udenfor på store halmballer.




Jeg tog simplethen SÅ mange billeder, så I må finde jer i lidt billedspam.

Man måtte gerne løfte de små grise op, hvis man ville. Til at starte med var Vilma lidt tilbageholdende, men det gik hurtigt over, og hun fik da også aet en lille nuttet grisling, som var født samme dag, som vi var der. Der var en masse ting, som man kunne prøve derude. Man kunne f.eks. sidde i en stor traktor, ride på hest, hoppe i halm fra  kæmpe halmballer, smage på helstegt pattegris, lave snobrød over bål, gynge, se en svinetransport indeni, gå ned til den lille sø, hoppe på trampolin og lave sin egen lille halmballe. Alt i alt et rigtig godt arrangement som helt klart kan anbefales.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar