onsdag den 30. maj 2012

Glimt fra drivhuset

Her kommer lige lidt aftenbilleder fra drivhuset, som er helt færdigt nu. Tomatplanter, peber og et par blomster er da også rykket indenfor. Foran drivhuset skal der være to lange plantekasser i hver side og i midten to rækker sten, som fører op til døren.
Igår kom min veninde forbi med en stor potte fyldt med forspiret salat, som hun byttede med mig for tre tomatplanter og en orange minipeber. Det var rigtig dejligt med noget salat. Det er allerede kommet i jorden, og det skal nu bare have noget sol, vand og varme, så det kan vokse sig stort og sprødt.

                        Jeg mangler stadigvæk at finde et lille bord og et par stole til mit fine tæppe.

                                 Lidt musik skal der til, når man går og hygger sig med planterne.

                                                               Smuk ny lilla hortensia.

                                                                Tomatplanter og peber.

                                                                      Blommetomat.

Honningmelon i forgrunden. Peberplanter bagved.

tirsdag den 29. maj 2012

Sommerlig frokost

Selvom vejret er vendt, og de sommerlige vindpust er blevet til kølig blæst, kan man godt nyde en lækker sommerlig salat til frokost. Sådan her ser min altså ud idag.




Salat, sherrytomat, forårsløg, sukkerærter, agurk og rejer. Dressingen er citronolie, som giver salaten et ekstra sommerligt pift.


fredag den 18. maj 2012

Ferie

Ja en lille en af slagsen er det vel. Vi hygger os herhjemme og har ikke de vilde planer. Vejret er jo ikke ligefrem noget at råbe hurra for, så vi tager en dag af gangen og finder på, hvad vi vil lave, når vi står op om morgenen. Jeg håber, at I også nyder nogle dejlige fridage. God miniferie.



Jeg glæder mig til, at haven ser sådan her ud igen.

fredag den 4. maj 2012

Som da mor var dreng

Jeg husker fra min barndom, at vi af og til fik de der små lækre kræmmerhuse fyldt med flødeskum. Det smagte fantastisk, så da jeg kom forbi dem forleden dag nede ved den lokale købmand, måtte jeg simpelthen have en æske med hjem. Mine børn eeeelsker flødeskum, så det faldt virkelig i god jord hos dem begge. -Og gode det var de. Ligeså gode som dengang mor var dreng.